Nr. 692: Søkelys mener jeg går for langt når jeg navngir offentlige personer og nevner personer med navn. Det samme gjorde samtlige av Apostlene og Jesus selv, gikk de også for langt for Søkelys?

Nr. 692:
Søkelys mener jeg går for langt når jeg navngir offentlige personer og nevner personer med navn. Det samme gjorde samtlige av Apostlene og Jesus selv, gikk de også for langt for Søkelys?

Nå avdøde Ludvik Karlsen gjorde mye godt, men også mye merkverdig og som jeg vil si var en døråpner for mye av den gjengifte epidemien som vi ser har gått over menigheten her i Norge. Evangelisenteret i Norge i dag står frem som noe av det styggeste og vemmeligste som er i kristen Norge ved deres slappe moral.

Søkelys har forandret seg veldig, og godt er det. Nå skriver de til og om meg med en seriøs og til dels behagelig tone, noe som tjener til alle. Skal en skrive noe om noe, enig eller uenig, så skal en skrive med verdighet og ta de på alvor. Bra fremgang hos Søkelys og Kjell Andersen.

De skriver: Jan Kåre Christensens korstog mot gjengifte blant kristne lederfigurer vil uten tvil gjøre han upopulær i mange kristne sammenhenger.

Jeg angriper og nevner aldri noen vanlige kristne, men kun forkynnere og andre med et leder ansvar som offentlig fremmer seg selv og sine synspunkter.

Hva er forskjellen på verden og Guds menighet i dag? Ingenting! Men hva er forskjellen på verden og Guds menighet ut i fra Guds ord? Dette er selvfølgelig et veldig, veldig stort tema og emne. Men det kan «kokes» ned til noen få ord mener jeg. Det er begjær, nytelse, fornøyelse og det å gi etter for kjødet som verdens mennesker er verdens mestere til, og som Guds ord sier vi skal avstå i fra. La oss se på disse fire tingene, som er meget viktig å forstå forskjellen på dette. For menigheten i dag her i Norge er blitt helt like verden her omtrent, ja faktisk i noen tilfeller verre!

1.) Begjær.

Det hører også med til en av de syv dødssyndene som kristne skal avstå i fra. Her er de syv dødssyndene:

Identifiseringen av de syv dødssyndene tillegges pave Gregor I den store. Dødssyndene er:

1.)Hovmod (på latin superbia)

2.) Grådighet (avaritia)

3.) Begjær (luxuria)

4.) Misunnelse (invidia)

5.) Fråtseri (gula)

6.) Vrede (ira)

7.) Latskap (acedia)

Fra Wikipedia: Begjær er en sterk lengsel som styres av en indre drift. Begjær er lysten til sex som drives frem av kjønnshormoner. Forelskelse, som måles et annet sted i hjernen enn begjær, skyldes høye konsentrasjoner av dopamin og lav produksjon av stoffet serotonin i hjernen. Kjærlighet eller hengivenhet, som kan måles et tredje sted i hjernen, er lysten til etablering av et langvarig forhold, som hjelpes på vei av hormonet oxytocin.

Det er innen katolsk teologi en av De syv dødssynder. (sitat slutt).

Jeg preker imot sex både før ekteskapet og UTENOM EKTESKAPET! SEX ER KUN TILLATT I DET FØRSTE EKTESKAPET, IKKE DET ANDRE, TREDJE ETC.

Verden sier at du ikke skal nekte deg noe, ikke minst sex, men hva sier skriften? Det er hor å gifte seg igjen eller med en fraskilt! Begjæret råder i menigheten i dag like mye som i verden.

2.) Nytelse.

Hva er nytelse? Det er vanskelig å definere, men nytelse i seg selv er ikke negativt. Men det er når det blir løsrevet fra plikter og ansvar at nytelse blir farlig for oss mennesker. Vi kan ikke ha lørdag og søndag hele uka igjennom. Lever vi slik går det gærnt. La oss se på noen av de syv dødssyndene:

2.) Grådighet (avaritia) er når en ikke får nok, selv av det som en har «rett» på.

5.) Fråtseri (gula). Det er normalt å spise seg mett og ha det en trenger til, men overdrivelse fører til fråtseri.

7.) Latskap (acedia). Det er sunt å kunne slappe av og ta det med ro. Men blir det livstilen og en ikke evner å yte noe, så leder det enn inn i latskap.

Hvordan beskrive nytelse? Motsatsen til nytelse må være at en tar ansvar og lever i samsvar med Skapernes vilje? Vi nyter men yter ikke, det er slik dessverre mange lever. De skal si på den dag sier Jesus at de gjorde en hel masse for meg, men de levde ikke i samsvar med mitt ord.

Matt. 7. 21 Langt fra alle som sier til mig: Herre! Herre! skal komme inn i det kommende rike, men den som gjør min himmelske Faders vilje. 22 Mange skal si til meg på den dag: Herre! Herre! har vi ikke talt profetisk ved ditt navn, og utdrevet onde ånder ved ditt navn, og gjort mange kraftige gjerninger ved ditt navn? Da skal det bli åpenbart for dem; de kjennes ikke ved meg og jeg ikke ved dem da deres liv var i lovløshet!

3.) Fornøyelse:

Gud unner oss alt godt, men han skal og vil ha første plassen. For verdens barn fungerer dette selvfølgelige ikke da de ikke tror på ham og innretter sine liv etter hva Guds ord sier. Men hva med oss troende? Faktumet er at vi har havnet i samme stilling da Gud ikke får være på førsteplass i våre liv og alle våre avgjørelser blir ikke lengre korrigert og styrt av Guds ord og hva det nye testamente sier og lærer. Med andre ord, verden og Guds menighet er blitt et! Og hva sier skriften om dette?

Jakob 4,4. ”Dere troløse! Vet dere ikke at vennskap med verden er fiendskap mot Gud? Den som vil være verdens venn, blir Guds fiende.”

Hvilke av verdens nedbrytende aktiviteter og tanker skal man ikke ta del i? Det står i Bibelen, Galaterne 5,19-21. ”Det er klart hva det er som kommer fra vår onde natur: hor, umoral, utskeielser, avgudsdyrkelse og trolldom, fiendskap, strid, rivalisering, sinne, selvhevdelse, stridigheter, partier og misunnelse, fyll, festing og mer av samme slag. Som jeg har sagt før: De som gjør slikt, skal ikke arve Guds rike.”

Slik fortsetter Bibelens definisjon av verdslig og nedbrytende underholdning: Det står i Bibelen, 1. Johannes 2,15-17. ”Elsk ikke verden, heller ikke det som er i verden! Den som elsker verden, har ikke kjærligheten til Faderen i seg. For alt her i verden – sanselig begjær og øynenes lyst og hovmodig skryt på grunn av rikdom – det er ikke av Faderen, men av verden. Og verden forgår med alt sitt begjær, men den som gjør Guds vilje, blir til evig tid.”

Alt vi gjør skal være i harmoni med Guds vilje og i Jesu navn. Det står i Bibelen, Kolosserne 3,17. ”Og la alt dere sier og gjør, skje i Herren Jesu navn, med takk til Gud Fader ved ham.”

4.) Gi etter for kjødet.

Dette skjønner dessverre alt for få troende hvor besnærende og vanskelig dette er. Vi leser om Kong Saul som sparte det beste og det nest beste, men ofret alt annet. Slik er det også med troende i dag. De kan f.eks. være imot homoseksuelle men for gjengifte. Men begge deler er like mye synd for Gud. Det blir på samme måten som Kong Saul ved å tillatte gjengifte blant oss troende. Som sparte det beste og nest beste av hva Gud hadde fordømt. Selvfølgelig er gjengifte mer i tråd med Guds ord, men det er allikevel synd. Her er mye å forklare og dette har vi skrevet om før og kommer til å skrive om da dette emne er av største betydning.

Sluttkommentar:

Søkelys mener jeg kan stemples som kjetter fordi jeg ikke tror på en treenig Gud og et evigvarende brennende helvete. Dette kommer jeg tilbake i neste artikkel der jeg skal utdype dette.

Det er selvfølgelig mye mer å si, men jeg angrer ikke på at jeg offentlig har advart imot offentlige personer. Også med navns nevnelse om det smerter og det oppleves tvingende nødvendig å gjøre det. For å forstå og se hvilken betydning det har som jeg tar opp. Så tar jeg med til slutt en artikkel av A. W. Tozer. Her kommer den:

Det gamle kors - og det nye.

I populære evangeliske kredse er der i vor moderne tid, ganske uanmeldt og næsten ubemærket, blevet indført et nyt kors. Det er ikke længere det betingelsesløse kors som forkyndes, men snarere en anden slags kors.

Overfladisk set ligner de hinanden, men der er grundlæggende forskelle, som jeg kort vil forsøge at påvise: For fra dette nye kors er der udsprunget en ny form for livsanskuelse, som har affødt en ny form for evangelisk teknik, nye mødeformer og en ny forkyndelse. I denne nye forkyndelse bruges det samme sprog som tidligere, men indholdet er ikke det samme. Det afgørende er blevet borte.

Det nye kors

Det gamle kors drev ingen tuskhandel med verden. Det betød død for den gamle Adams selvliv. Det nye kors derimod er - ret forstået - kilden til oceaner af ren, god morskab og harmløse fornøjelser. Det åbner op og tillader, at gamle Adams selvliv får lov til at udfolde sig uden Åndens vurderende og dømmende indblanding.

Hans livs bevæggrunde er uforandrede, han lever stadig for at være sig selv til behag. Forskellen er, at nu er det lidt mere åndelige salmer, der synges, religiøse film, der ses, osv. Men betoningen er stadig den samme som før omvendelsen - det gælder fornøjelser, men nu på et højere plan moralsk set, hvis ikke ligefrem åndeligt. Det nye kors opmunter til en ny og helt anderledes måde at præsenterer evangeliet på. Forkynderen stiller ingen krav om fornægtelse af det gamle liv i Adam, før end det nye kan modtages.

Der bliver ikke talt om modsætningerne mellem det gamle og det nye liv i Kristus Jesus, men derimod om ligheder. Man forsøger at gå ind på tilhørernes tankegang og interesser ved at fremstille en kristendom uden nogen former for ubehagelige fordringer, ja, en kristendom som nærmest tilbyder det samme, som verden gør, men på et højere plan og med en ædlere etik.

På behændig vis gives til kende, at det er evangeliet, der kan tilbyde netop det, som denne syndige verden skriger efter i øjeblikket - hvad det nu end kan være - og at dette religiøse produkt er en tand bedre end alle andre ting.

Det nye kors dræber ikke synderen (selvet). Det giver kun livet en ny retning. Det hævder at føre mennesket ind i et renere og mere glædesfyldt liv, hvor det bevarer selvrespekten.

Så til den selvhævdende, dominerende type lyder det: ”Kom til Kristus; I arbejdet for Ham kan du gøre dig gældende.” Til egoisten lyder det: ”Kom og lev dit liv i Herrren, for der kan du få ros og ære.” Til den som søger spænding og oplevelser: "Kom, oplev det spændende fællesskab blandt os andre kristne.” Og for at gøre det kristne budskab acceptabelt for flest mulig tilhørere præges forkyndelsen - det være sig i skrift eller tale - af at følge gangbar mode.

Jeg tror, at tankegangen bag meget af dette kan være oprigtig og alvorligt nok ment, men det redder den ikke fra at være falsk. For falsk er den, fordi den er blind. Forkyndelsen overser fuldstændig meningen med korset. Og det er det alvorligste! Det gamle kors er nemlig et symbol på døden. Det står for en pludselig og drastisk afslutning af det gamle menneskes liv.

Ikke noget kompromis

Den mand, der i romertiden tog sit kors op og startede vandringen ud til korsfæstelsesstedet, havde allerede sagt farvel til sine nærmeste venner, og kom ikke tilbage igen. Han gik ikke ud for at give sit liv en anden, ny retning, nej, han gik ud for at dø.

Det gamle kors kendte ikke til nogen former for kompromisser eller formildende omstændigheder; det sparede ikke på nogen ting, men overgav, en gang for alle, alt til døden. Det forsøgte ikke at stå på god fod med sit offer – nej, det slog til, hårdt og brutalt. Og når dets værk var fuldendt, var offeret dødt.

Hele Adams slægt er dømt til døden af Gud. Dette har ikke forandret sig en tøddel siden syndefaldet - der er ingen mulighed for at slippe uden om.

Gud kan ikke på nogen måde sige god for eller anerkende nogen af syndens frugter, uanset hvor uskyldige og smukke de tager sig ud i menneskers øjne. Gud frelser den enkelte ved at dræbe ham (gamle Adam), og derefter oprejse den nye skabning til et helt nyt liv i Kristus Jesus.

Meget af den forkyndelse, vi får at høre i dag, og som drager gunstige paralleller mellem Guds kompromisløse vej og menneskers vej, er ifølge Guds Ord falsk, og den er ubarmhjertig mod tilhørerne, idet den bringer deres sjæle i fare.

Troen på Jesus Kristus går ikke hånd i hånd med denne verden - den afbryder forbindelsen med denne verden. Ved at komme til Kristus Jesus bringer vi ikke vort liv op på et højere plan, men vi efterlader det på korset (Gal 2,19-20). For at bære frugt må hvedekornet lægges i jorden og dø (Joh 12, 24-25).

De, som forkynder evangeliet, må ikke give sig ud for at være offentlige agenter, udsendt for at etablere goodwill mellem Kristus og verden. De må ikke indbilde sig, at de er udsendinge fra en arbejdsgiver, som har beordret dem eller givet dem mandat til at gøre Kristus acceptabel for forretningsverdenen, pressen, sportsverdenen og den moderne uddannelsessektor. De er ikke diplomater, men profeter. Og budskabet, de er pålagt at gå ud med, og som er givet dem af Jehova, Abrahams, Isaks og Jacobs Gud, Jesu Kristi far, er ikke noget kompromis, men et ultimatum!

Ikke forbedring

Gud tilbyder et nyt liv, ikke forbedring af det gamle. Det liv, Han tilbyder, er et, som er opstået af døden, og det findes altid på den anden side af korset.

Enhver, som ønsker at eje dette liv, må fornægte sig selv - være enig med Gud i hans retfærdige dom over det tidligere liv i Adam. Hvad indebærer nu alt dette for den enkelte synder, som er kaldet af Gud - for den fordømte, som ønsker at finde dette nye liv i Kristus Jesus? Og hvordan kan denne lære omsættes til det praktiske liv?

Det kan ganske enkelt gøres ved, at den synder, det drejer sig om, omvender sig til Gud, tager imod frelsen af nåde og fatter et andet sind. Ja, ganske enkelt, han begynder at TRO på Kristus Jesus. Stole på ham. Synderen må altså tage afstand fra og se sig selv som død fra alt, som før var liv i Adam, og derfor synd. Videre må vedkommende ledes frem, efterhånden som vejen gås med Jesus, til helt at opgive alt det, som tidligere blev regnet for at tilhøre vedkommende alene. Selvlivet i den gamle Adam må altså dagligt dødes i mødet med fristeren, Satan! Lad ingen ting skjules, ingen ting forsvares, intet undskyldes. Forsøg ikke at komme med billige betingelser eller købslåen overfor Gud. Men lad Ham hellere få adgang til ydmygt at bøje dig ind under Guds vrede, så du indrømmer, at du fortjener død og helvede.

Er dette først sket, vil et blik og en enfoldig, barnlig tro på den opstandne Herre og frelser være nok til at skabe live og genfødelse, renselse og kraft. Og Gud ser til hjertet hos hver enkelt, og ved om det, du siger, er oprigtigt ment eller ikke. Det er der ingen mennesker, der kan sætte sig til doms over.

Bare Gud ved om, hvad som bor i menneskers hjerter. Det kors, som afsluttede Jesu jordiske liv, afslutter nu synderens liv, og den kraft, som oprejste Jesus fra de døde, oprejser synderen til et nyt liv med Kristus.

Til enhver, som gør indsigelser mod dette, og som regner det for at være et snævert, privat syn på sandheden, ønsker jeg at sige følgende: Gud har godkendt dette budskab ved at sætte sit stempel på det lige fra Paulus´s dage og til i dag.

Uanset, om det har været udtrykt med ord som disse eller ikke, så har det været indholdet i den forkyndelse, som op gennem århundreder har bragt liv og kraft til en døende verden. Reformatorerne, vækkelsesprædikanterne og andre af Guds udvalgte redskaber har alle lagt vægt på dette. Og Gud stadfæstede budskabet ved de tegn og undere og mægtige gerninger, som fandt sted i Helligåndens kraft. Tør da vi, som regner os for at være arvinger til en sådan kraft, tør vi, vover vi virkelig at forfalske den enkle, men kompromisløse sandhed? Tør vi, med vor lille pen og blyant, ganske enkelt slette retningslinierne eller forandre mønsteret, som blev vist os på bjerget? Åh, måtte Gud forbyde os at gøre dette.

Lad os stadig forkynde det gamle kors og erfare dets vældige kraft!

Relaterte linker: http://www.sokelys.com/nye_angrep_fra_himmelske_blogg.htm http://blog.janchristensen.net/2013/09/nr-687-skelys-skriver-om-oss-flgende.html http://blog.janchristensen.net/2013/08/nr-670-er-srlendingen-kjell-andersen.html http://blog.janchristensen.net/2013/08/nr-674-skelys-skriver-om-meg-i-en-tone.html http://blog.janchristensen.net/2013/08/nr-572-skelys-skriver-om-meg-i-en-tone.html http://blog.janchristensen.net/2013/08/nr-671-skelys-skriver-om-meg-i-en-tone.html