Nr. 1153:
Thoralf
Gilbrandt sitt syn på de tapte stammer av Israels hus!
Jeg leste om
Gilbrandt sitt syn på de tapte stammer av Israels hus. Og jeg hadde en underlig
drøm som passer med det som Gilbrandt skriver.
Ut i fra
slekta mi så kommer vi visstnok ifra syd Frankrike eller Nordøst i Spania
(baskerland
da de var kjent som baskere) som emigrerte til Danmark på 1800 tallet under Napoleons
krigen. Der tre brødre bosatte seg i Lemvig ved Limfjorden som også er min
fødeby.
Her skriver Gilbrandt: 11. Zebulon: France, Monte
Carlo, Andorra, part of Switzerland.
Kona mi som
er “hel” Norsk: 6. Naphtali: Norway
Drømmen jeg
hadde:
Nr. 509: Jeg hadde en underlig drøm der en person kom og sa til meg at jeg og min kone tilhørte to av Israels ti tapte stammer, det var Sebulon og Naftali stamme!
Lagt ut søndag 18. november 2012
Bilde av meg
og min kone Berit Christensen
Her er hele
artikkelen til Thoralf Gilbrandt:
Israels ti
stammers innvandring i Europa
Når man
søger efter Israels ti fortabte stammer, skal man ikke søge efter israelitter,
der havde bevaret israelitisk kultur og religionstradition, mener
Gilbrandt.[xxiii] Israels ti stammer dyrkede jo netop hedenske afguder. Det var
jo selve årsagen til, at Gud lod dem deportere. Vi må heller ikke forvente, at
det kun drejede sig om små grupper af israelitter, men derimod om hele stammer
og nationer af en betragtelig størrelse. Gud havde lovet Abraham, Isak og
Jakob, at deres efterkommere skulle blive ”talrige som stjernerne og sandet ved
havet”, og før Israel blev deporteret sagde profeten Hoseas, at Israels ti
stammer i deres eksil ville blive ”talrige som sandet ved havet”:
”Men
israelitternes tal skal blive som sandet ved havet, der ikke kan måles eller
tælles.” (Hoseas 1:10)
Gilbrandt
skriver:
”Dessuten
finnes det visse historiske indikasjoner på at den israelske [sic] innvandring
i Europa ikke skjedde i form av mer eller mindre isolerte grupper som ble
oppslukt og gikk under i det europeiske folkehavet. Tvert imot kan meget tyde
på at det her gjelder noe i retning av nasjonale forflytninger, faktisk små folkevandringer.”[xxiv]
Anglo-Israel
og British-Israel
Gilbrandt er
ikke enig i selve Anglo-Israel- og British-Israel-bevægelsernes teologi, der
ifølge Gilbrandt siger, at det kristne britiske imperium var en del af Kristi
Rige, men af den grund forkaster han ikke alt fra Anglo-Israel og
British-Israel.[xxv] Thoralf Gilbrandt har da tydeligvis også skrevet det meste
af sin research angående de ti stammer i Europa af fra Anglo-Israel-,
British-Israel- o.lign kilder, men uden at give nogen form for kildehenvisninger.
Det er desuden nonsens, når Gilbrandt blankt afviser at europæiske kristne
nationer ikke er en del af Kristi Rige, samtidig med at han uforbeholdent
støtter den jødiske stat i Mellemøsten, der med Gilbrandts egne ord er bygget
en ”antimessiansk” (d.v.s. anti-kristen) religion, jødedommen.
Kimmererne
bliver til kelterne
Israelitterne
kendt som kimmerere blev fordrevet fra Lilleasien til landet ”Ar-Seret”, som
sandsynligvis er omkring floden Seret i Rumænien, og forsvinder så fra
historiebøgerne under navnet kimmerere. Samtidig dukker kelterne op i
nogenlunde de samme områder, hvor kimmererne forsvandt.
”Dette er så
en av årsakene til at en del historikere anser de to for å være ett og samme
folk. Kelterne, dette nye kulturbærende og kulturskapende folk i Europa, hadde
israelsk [sic] opprindelse.”[xxvi]
Gilbrandt
mener dog ikke, at kelterne var identiske med israelitter, men at de
israelitiske kimmerere blev en del af kelterne.
”Nå må nok
ikke dette oppfattes slik at de store keltiske folkevandringer som i lang tid
skyllet over Europa besto av israelere [sic]. Selv om det fantes en israelsk
[sic] kjerne i dette folket som plutselig sto fram, så gjelder det utvilsomt et
blandingsfolk, Kimrerne har forenet seg med de lokale befolkninger der de dro
fram.” [xxvii]
Kelternes
israelitiske oprindelse bekræftes også af ”the Declaration of Arbroath” fra
1320, hvor de skotske nationalister skriver til paven, at deres forfædre var
kommet fra det Store Skytien gennem Middelhavet og ud gennem Herkules’ Søjler
(Gibraltar). Efter lang tids ophold i Spanien, hvor de kæmpede mod fjendtlige
stammer, drog de så til Skotland, hvor de gjorde sig til herrer over
landet.[xxviii]
Skyterne
bliver til germanerne
Mens at
kimmererne udviklede sig til kelterne, blev skyterne, den anden gruppe af de ti
stammer, til germanerne. Det skytiske rige ekspanderede gennem det sydlige
Rusland og Ukraine til det nordøstlige Balkan. Skyterne angreb ofte Persien,
hvilket fik Kong Darius I af Persien til at angribe skyterne i 515 f.Kr. Darius
angreb gennem Trakien på Balkan, men skyterne trak sig tilbage ved, som de
første i historien, at bruge ”den brændte jords-taktik”. Herodot skriver, at
skyterne boede ved det nordlige hav, hvilket må være Østersøen. Hvor trak
skyterne sig tilbage til, spørger Gilbrandt? Og hvordan kan det være, at dette
mægtige og højtstående kulturfolk pludselig forsvinder ud af historiens
lys?[xxix]
Gilbrandt
skriver, at skyterne blev til germanerne. Den græske geograf Strabo (64
f.Kr.-21 e.Kr) skriver, at de ”ægte skytere” af romerne blev kaldt for
”germanere”, fordi ”germani” (genuin) betyder ægte på latin. Den romerske
geograf Plinius den Ældre (29-79 e.Kr.) skriver, ifølge nogle oversættelser, at
”Skyternes navn er over alt forandret til sermatere og germanere.”
(Naturhistorie IV, 12)[xxx]
Den norske
historiske skole
Den såkaldte
”norske historiske skole” mener, at urgermanerne er indvandret fra Rusland:
”For å komme
videre, skal vi slå følge med de tre berømte foregangsmenn i norsk
historieskrivning, grunnleggerne av ’Den norske historiske skole’. Det vil si
Gerh. Schøning (1722-80), Rudolf Keyser (1803-64) og den største av dem alle,
norsk historieforsknings fremste navn, P.A. Munch (1810-63). Alle tre hevdet
teorien om Norges innvandring og bebyggelse nord fra, fra Russland. Dette er
det som norske og islandske historiefortellere forfektet allerede omkring år
1200, noe som bare kan bygge på gamle overleveringer som ennå hadde sin plass i
folkeminnet. Jfr. Salomons Leksikon.”[xxxi]
Gilbrandt
beretter, at P.A. Munch skrev, at urgermanerne måtte have haft deres
oprindelige hjem et sted i det mellemste Rusland ved Volga tæt på Ural, og at
de derfra vandrede til Skandinavien:
”Fra sitt
urhjem i Russland har en stadig utvandring pågått. Til dels har vel
utflyttningen skjedd direkte mot vest, men faktisk taler meget for at
hovedstrømmen har gått direkte over Østersjøen og Sør-Sverige. Dette gjelder
særlig den sterke og folkerike Goterstammen som fikk sitt hovedsete i det
sørlige Sverige og i Danmark. Disse har senere dratt tilbake over Østersjøen og
etter hvert gjort seg til herrer over store deler av Europa. Jorandes
tilkjennegir at goterne utleder sin herkomst fra Skandje (Skandinavia), og
gengjir det gamle sagn om goternes utvandring derfra på tre skip under sin
konge Berik. Den siste germanske utvandring fra Russland skjedde til Norge. Den
kan til dels ha skjedd over land nord om Botnviken. Men det synes som om ferden
hoveedsakelig har skjedd til vanns. Først har en dratt mot nord på de store
russiske elvene, deretter har en seilt mot sør langs den norske vestkysten og
tatt landet i besiddelse.”[xxxii]
Det er ikke
kun disse norske historikere, der har skrevet, at skandinaverne indvandrede fra
Rusland. Også den danske historiker Peter Friderich Suhm (1728-1798) og
Sveriges mest berømte historiker Olof Rudbeck den Ældre (1630-1702) skrev ligesom
islandske Snorre Sturlasson (1178-1241), at skandinaverne var indvandret fra
”Tyrkland” syd for Kaukasus gennem Rusland til Skandinavien. Thor Heyerdahl
sporede tilmed nordboernes oprindelse til Aserbajdjan i Jakten på Odin (2002).
Alt i alt er
Thoralf Gilbrandts bog storartet, fordi den viser, at germanerne og kelterne er
efterkommere af Israel ti fortabte stammer, selv om meget af det, han skriver
om jøderne, ikke er korrekt. Sitat slutt.
Det var 2-3
millioner israelitter med Moses da han førte dem ut av Egypt, så det bør være
minst 1 milliard israelitter i verden i dag. Så er det bare 15 millioner
'jøder' i dag, da er det helt umulig at de kunne ha vært etterkommere av alle
israelitter. Løftet var at de skulle bli 'mange nasjoner og riker' (1 Mos
17,5-6). Abraham er et hebraisk navn som betyr «far til mange/far til mange
nasjoner».
Her er Israels Barn;
1. Joseph, Ephraim & Manasseh: United States,
British Isles [England, Wales, Scotland, Ireland]
2. Judah: Germany, Austria, part of Poland, part of
Switzerland
3. Benjamin: Iceland, Greenland, (Norge).
4. Asher: Sweden, Russia, Ukraine
5. Issachar: Finland
6. Naphtali: Norway
7. Dan: Denmark, Baltic states, early Egyptians
8. Gad: Italy,
part of Switzerland
9. Reuben: Germany, Holland
10. Simeon: Spain, Portugal
11. Zebulon: France, Monte Carlo, Andorra, part of
Switzerland
12. Levi: certainly NOT modern day «Israel»
Relaterte linker:
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar